Midt i sidste uge besøgte en af vores svenske kunder, Torgny Johnsson, vores plantage i Nyongoro på egen hånd. Siden 2015 har udenrigsministeriet frarådet rejser til dette område i Kenya grundet sikkerhedssituationen med Al-Shabab, der opererer i grænseområderne mellem Kenya og Somalia. Her kan du læse historien og se hans fotos.

Nyongoro er et område i det nordøstlige Kenya, hvor vi begyndte at plante træer allerede i 2012. Derpå underskrev vi en samarbejdsaftale med Wity-Nyongoro Ranching Society for leasing af 21.500 hektar land til en mukautræplantage.

Torgny er en af vores svenske kunder, der tilbringer meget tid i Afrika. Han har rejst i store dele af både det østlige og vestlige Afrika på motorcykel og som rejseleder for rejseselskaber.

Onsdag d. 5. november 2018 kørte han på motorcykel fra Malindi på kysten til plantagen. Nedenfor er hans historie, som han opslog på Facebook. Gengivet med hans tilladelse.

Min rejse til det nordlige Kenya, hvor udenrigsministeriet fraråder dig at rejse!

Mange af jer ved, at jeg brænder for Better Globe. Det er en skovbrugsvirksomhed, der opererer i Kenya, Uganda og nu også i Tanzania. Med et fantastisk afkast er det næsten for godt til at være sandt!

Da jeg har investeret store summer gennem adskillige år, og arbejdet som ambassadør (sælger) for dem, tænkte jeg, at det bedste var at besøge dem, hvor de er, ikke sandt? Better Globe organiserer årlige kundebesøg, men jeg ville tage på min egen rejse.

Så efter adskillige uger med e-mailkorrespondence blev vi enige om en dato. Jeg er vant til at rejse på en lille motorcykel over hele Afrika og var tvunget til at leje en, da jeg havde solgt min tidligere motorcykel. Betalte en fyr 8 €-. Det er omkring dobbelt så meget sammenlignet med, hvad en afrikaner betaler. Det er sådan racisme fungerer her. Hvis du er hvid, så koster det dig! Trættende.

The rented motorcycle that took me to Nyongoro. Photo: Torgny Johnsson.
Den lejede motorcykel bragte mig til Nyongoro. Foto: Torgny Johnsson.

Begyndte min rejse 08.30 fra Watamu, og vi var nødt til at skifte batteri og baglygte, før vi satte afsted. Jeg kørte langsomt gennem landskabet i nordlig retning. Udenrigsministeriet anbefaler ikke denne del af landet. Al-Shababs tilstedeværelse er for åbenlys. Og i sidste uge kidnappede de en 23-årig italiener på et børnehjem kun 35 km fra, hvor jeg har min bar. Det kan føles usikkert at rejse i den retning, men hvad pokker, jeg havde allerede besluttet mig!

Malindi to Nyongoro according to the phone's GPS. Photo: Torgny Johnsson
Malindi til Nyongoro ifølge telefonens GPS. Foto: Torgny Johnsson

Så afsted! Godt vejr og solen skinner. Efter Malindi kommer det første politikontrol. De ser meget bekymrede ud, da jeg fortæller, hvor jeg skal hen. Men de lod mig fortsætte og bad ikke om bestikkelse. Jeg ville alligevel principielt have afslået. Jeg truer i reglen med “Så lås mig inde. Jeg er ligeglad!”. Så falder de ned, da de ikke gider tage mig med på stationen. Hvis de gjorde, ville de miste de penge, de kunne have fået i bestikkelse, hvis de var blevet ved vejafspærringen.

Rejser 60-70km/timen og nyder livet. Det bliver mere og mere tyndtbefolket med huse og mennesker. Du kan køre en halv time uden at møde en bil eller se et hus. Områderne bliver mere og mere fattige. Flere muslimer jo længere jeg kommer nordpå. Så kommer den næste politikontrol. Det lykkes mig at skabe nogen forvirring ved at sige, at det er en forretningsrejse. “Hvor er så dit arbejdsvisum ????”, “Og hvad planlægger du at foretage dig i Nyongoro? Det er ikke okay, at du rejser den vej alene på en hovedvej.”, “Tror du ikke, det er farligt her!” Jeg påpeger, at jeg har et møde!

Endelig giver de efter, og jeg fortsætter til Maleli landsbyen, hvor fire personer blev halshugget af al-Shabab så sent som d. 18. august i år. Ved vejkrydset til Garissa og Lamu, vælger jeg Lamu-vejen. Universitetet i Garissa blev angrebet i 2015 af Al-Shabaab, og de dræbte 148 kristne og sårede 79.

En frygtelig begivenhed, der dårligt fik omtale i verdenspressen, da terrorangrebet i Paris fyldte hele medierummet. Det har efterladt et indtryk hos kenyanerne, der føler, at verden er ligeglad med dem, som om de havde mindre værdi. Jeg forstår dem.

På denne strækning dukkede den største kontrol op. Tung bevæbnet politi. De så på mig med store øjne. Jeg erklærede stædigt, at jeg havde i sinde at fortsætte min rejse, og med deres advarende ord ringende i ørene, sparkede jeg gang i motorcyklen og fortsatte. På denne sidste del ser jeg mange bavianer, smukke fugle og andre dyr.

Wallace had to pick Torgny up a bit outside the plantations. Photo: Torgny Johnsson
Wallace var nødt til at hente Torgny et stykke udenfor plantagerne. Foto: Torgny Johnsson

Og jeg troede, at Nyongoro var et samfund, men opdagede det for sent. Der var ingenting. Blot et vejkryds. Efter en snak med en vejarbejder længere nede ad vejen, gik det op for mig, at jeg var kørt for langt. Var simpelthen nødt til at vende om. Ringede til min kontaktperson, der kom og hentede mig.

Plantagerne i Nyongoro

Wallace er en rigtig flink fyr. Han har været site-manager siden 2016. Better Globe etablerede sig her i 2012. De har været der siden 2006 på et antal af steder rundt omkring i Kenya og Uganda. Til dato har de plantet omkring 2,2 millioner træer.

View from the plantation school with lake Moa in the background. Photo: Torgny Johnsson
Udsigt fra plantagen med Moasøen i baggrunden. Foto: Torgny Johnsson

Vi ankommer til stedet, der er smukt beliggende ved en sø kaldet Lake Moa, der er en del af et flodsystem. Vi hilser på de andre formænd Herman og Juma. Jeg får lov til at skrive i gæstebogen, og jeg er den første kunde, der besøger plantagerne siden 2012, fordi sikkerhedssituationen har ændret sig.

Wallace, Herman and Juma, supervisors at the Nyongoro plantations. Photo: Torgny Johnsson
Wallace, Herman og Juma, formændene på Nyongoro plantagerne. Foto: Torgny Johnsson

De fortæller med stolthed, at de har 52 fuldtidsansatte og 92 ekstra, der hyres efter behov. De har i reglen omkring 70-100 arbejdere på hvert givent tidspunkt. Det største antal ansatte på samme tid er 144 kenyanere.

Så går vi til “planteskole”-afdelingen, hvor alle frøene forberedes. Frø store som søde mandler forberedes ved at fjerne spidsen i den ene ende, og så laver de et snit med et barberblad langs den ene side. De lægges i blød i et døgn, og så plantes de i fugtig sand.

Workers at the plantation school busy filling up the rows with seeds. Photo: Torgny Johnsson
Arbejdere på planteskolen har travlt med at lægge frø på række. Foto: Torgny Johnsson.

I lange rækker af 20 frøs bredde og med 280 frø i længden. 5600 planter i alt. De gror her i omkring 7-10 days. Så flyttes de til trin 2. De små skud plantes i små beholdere lavet af plantefibre med særlig jord, der blandes sammen lige udenfor. Der efterlades de i 2 uger. Alt dækkes til med plastik for at kontrollere varme og fugtighed.

I trin 3 fjernes alt plastik, og de får tid til at vænne sig til omgivelserne. Trin 4, de forberedes til direkte solly. Vandes og skærmes, hvis solen skinner for meget eller regnen er for hård. De er stadig ikke robuste og er følsomme overfor mekaniske påvirkninger. De bliver her to uger endnu, før det er tid til det næste og sidste trin.

Seedlings placed in direct sunlight to get used to the sun. Photo: Torgny Johnsson
Stiklinger i direkte sollys for at blive vant til solen. Foto: Torgny Johnsson

Trin 5 er direkte sol uden beskyttelse. Så er tiden inde til at flytte ud i bushen og begynde at vokse for alvor. Kapaciteten er 30.000 planter om måneden. Det er dog ikke alle tidspunkter på året, der er ideelle til at forberede planterne, så produktionslinjen er inddelt i forskellige stadier.

Just a the beginning of the plantations. Photo: Torgny Johnsson
I udkanten af plantagerne. Foto: Torgny Johnsson

Lige nu har de 93.000 træer “på lager”, og i alt 412.000 træer er blevet plantet på 490 hektar land. Hvert år tæller de træerne manuelt, hvorefter de afmærker træet med en farve, der også bruges til at måle højde og vækst. Næste år tilføjes 390 hektar.

Biodiversiteten er øget

Vi krydser vejen på tre motorcykler. Det er her, plantagen begynder. Der er træer overalt. Store og små. Dyrelivet her er rigere, end det var på turen hertil. De har for nylig modtaget to traktorer, og de slår græsset mellem rækkerne af træer for at lette væksten.

They cut the grass with the help of tractors to facilitate growth. Photo: Torgny Johnsson
De slår græsset ved hjælp af traktorer for at lette væksten. Foto: Torgny Johnsson

Tidligere blev alt arbejde udført manuelt. Vi fortsætter til det store vandreservoir, der er blevet udgravet. Det er fyldt med vand fra søen, der pumpes hertil. Herfra pumper de det videre til vandtanke, der står overalt på plantagen.

Vi fortsætter og går ind i en “gammel skov”. De bevarer adskillige uberørte områder af hensyn til dyrelivet i håb om, at alle arter vil vokse og trives.

Vi finder skygge, og jeg har tid til at stille spørgsmål om, hvordan det er at arbejde for Better Globe! De er meget tilfredse. Lønnen betales til tiden, de har sygepleje og forsikring. Grundlæggeren af Better Globe, Rino Solberg, var her sidste uge på besøg. Fire gange om året samles ledelsen og alle site-managers i Nairobi for at rapportere og deltage i virksomhedens visioner og tanker.

Trees planted in 2012, 2013 and 2014. Photo: Torgny Johnsson
Træer plantet i 2012, 2013 og 2014. Foto: Torgny Johnsson

Vi runder vores besøg af med at se på nogle af de træer, der blev plantet i 2013 og 2014. De skærer manuelt grenene af, der stikker ud fra stammen, så de gror mere lige og giver bedre tømmer. Når de når fire meters højde, stopper de med at trimme, og trækronen skyder i højden med et rankt træ, der fortsætter med at gro i højden og bredden.

Da vi kommer ind i skoven (faktisk en rigtig skov), der blev plantet i 2012, bliver jeg overrasket. Herinde under grenene er det som en anden klimazone. Køligere, sundere og fugtigere. Fuldstændig anderledes end halvørkenen, der har fulgt mig langs vejen til Nyangoro. De måler mængden af vand i jorden, og det er tydeligt, at beplantningen hjælper med at binde vand i grunden, hvilket forhindrer ørkenspredning.

Head office and warehouse on the plantation in Nyongoro. Photo: Torgny Johnsson
Hovedkontoret og lager på plantagen i Nyongoro. Foto: Torgny Johnsson

Vi går tilbage til basecamp, og jeg stiller spørgsmål om sikkerhedssituationen. De siger, at al-Shabaab sidste år angreb på en bus lige rundt om hjørnet. De tvang alle af bussen, og de var derpå nødt til at sidde på deres knæ med hænderne bag nakken.

Så sagde de “sig noget fra Koranen”. De, der kunne, lever stadig. De andre blev henrettet med nakkeskud. Omkring 30 personer blev henrettet. Her vil jeg gerne nævne, at hverken Better Globe eller dets arbejdere har været berørt af al-Shabaabs aktiviteter. De har heller ikke problemer med tyveri, hærværk osv. indenfor plantagerne.

Cistern for storing water for, among other things, the plantation school. Photo: Torgny Johnsson
Cisterne til opbevaring af vand til bl.a. planteskolen. Foto: Torgny Johnsson

Jeg takker dem for deres tid, og de beder mig venligt om at komme tilbage. Jeg tror, de har sat pris på den tid, vi har haft sammen lige så meget som jeg har. Jeg er positivt overrasket over, hvad jeg har set og oplevel, da jeg tog til Nyongoro. Nu kan jeg bare forestille mig, hvor dejligt og grønt alt vil være om 10-15 år, når det hele er vokset op, og skovene har spredt sig. Så vil savværket være klar, og tømmeret bliver savet op og solgt. Dette vil skabe yderligere jobs i Afrika, før det endenlige produkt sendes til Asien og Europa.

Where the planted trees begin. Photo: Torgny Johnsson
Hvor de plantede træer starter. Foto: Torgny Johnsson

Min tur tilbage er begivenhedsløs. Jeg stopper i Maleli Village for at spise og tanke op. Nu er der flere folk på vejene, og der ser på mig med store øjne. Der er ikke andre hvide mennesker at se. Igen spørger politiet, hvorfor jeg kører rundt alene. Måske er jeg en forklædt al-Shabaab pengemand. Det går dog godt altsammen, og jeg er tilbage i mængderne i Malindi, hvor et skønt miks af muslimer og kristne bor side om side. Der er også mange italienere. De er overrepræsenteret i området. Selv i Watamu.

Jeg kører den sidste strækning i mørke, og ved en politikontrol får jeg besked på at blive, men jeg troede, det var en anden, de mente. De råbte til mig om at komme tilbage, men jeg lod som om, jeg ikke kunne høre dem og fortsatte i et højere gear. Jeg kiggede omhyggeligt i bakspejlet for at se, om de ville sætte efter mig, men der skete intet. Da jeg var tilbage i Watamu, snuppede jeg en kold øl, spiste aftensmad og returnerede motorcyklen.

Jeg sov godt den nat. Det havde været en skøn dag!


Start opsparing i træer eller reserver en plads på et webinar

Hvis du også ønsker at deltage og gøre en god gerning, bidrage til en bedre verden og håndtere din opsparing på en etisk, bæredygtig og langsigtet måde, så brug linket nedenfor.

Du er velkommen til at læse mere her på hjemmesiden, hvis du har andre spørgsmål. Vi har en FAQ side med de 50 oftest stillede spørgsmål, og du kan naturligvis kontakte os på support@betterglobe.com.

Skriv et svar

Ingen kommentarer